MTV's Music Awards har valgt bandet fra i kategorierne New Act og Most Addictive Track
De danske hitlistebestigere fra Alphabeat klarede den ikke helt til tops blandt de andre nominerede i kategorierne "New Act" og "Most Addictive Track" til årets MTV Europe Music Awards.
MTV annoncerede i dag, at gruppen ikke er blandt de endelige finalister til årets prisuddeling. Alphabeat måtte se sig slået af prominente navne som Coldplay, Duffy, Katy Perry Kid Rock og P!nk.
De nominerede i de to kategorier er som følger:
Most Addictive Track:
Coldplay – "Viva La Vida"
Duffy –"Mercy"
Katy Perry – "I Kissed A Girl"
Kid Rock – "All Summer Long"
P!nk – "So What"
New Act:
Duffy
Jonas Brothers
Katy Perry
Miley Cyrus
One Republic
Den store begivenhed afholdes i Liverpools Echo Arena den 6. november, og der kan stemmes i kategorierne fra i dag og frem til søndag den 2. november på http://ema.mtv.dk.
Selvom Alphabeat blev slået i kapløbet om finalepladser i de førnævnte kategorier, så har de stadigvæk mulighed for at vinde en af de presigefyldte MTV Europe Music Awards i kategorien "Best Danish Act".