x

Byhaven er klar med forårets koncerter

Byhaven er klar med forårets koncerter

Efter adskillige måneder uden livemusik bringer foråret koncerter med sig

Om tre uger ‒ den 21. april for at være mere præcis ‒ åbner Byhaven igen med fri entré til koncerter helt indtil september. Byhaven er Pumpehusets udendørs spillested i København, som i dag er klar med et helt frisk koncertprogram for april og maj. Fra den 21. april bliver det atter tilladt at samles siddende udenfor på steder med udeservering, mod forevisning af coronapas.

Festen skydes i gang den 21. april med optrædener fra det danske raptalent SULKA og den britiske dj N.E.Girl. De resterende navne på programmet kan ses nederst i artiklen, hvor datoer for de forskellige koncerter også er angivet. 

‘’Vi har i år prøvet at strække Byhavens musikalske spændvidde – selvom den faktisk plejer at være ret bred. Dét er blandt lykkedes gennem nogle spændende samarbejder med fx det københavnske pladeselskab og kreative studie Konkylie, der under titlen ’Konkylie Favorites’ den sidste fredag i hver måned hiver nogle af deres favoritkunstnere på scenen”, fortæller Byhavens booker, Katrine Vadstrup Harder, der i år har gjort det til sin mission at ramme genremæssigt bredt i programmet.

Programmet byder derfor både på jazz fra Copenhagen Jazz Festival, elektronisk musik fra Simon Littauer, københavnsk undergrundsdødsmetal med Choatian, Deiquisitor og Ascendency, budgetpunk med Hyrevognene ‒ og meget, meget mere.

I Byhaven kan der købes frisk street-food fra restaurantkæden Hooked, og i baren er der både naturvin, cocktails og øl. Arrangementerne og åbningsfesten i Byhaven afvikles i tæt samarbejde med myndighederne, og alle retningslinjer og anbefalinger følges naturligvis nøje, så det bliver en tryg oplevelse for alle gæster. 

Se musikprogrammet for april og maj måned her: 

21. april: Byhavens åbningsfest: SULKA + N.E.Girl
22. april: Copenhagen Jazz Festival presents Future Jazz Remixed
23. april: Nikolaj Grandjean + Elastik
24. april: Writhe + EYES
29. april:  Piggybank Booking presents Lærke Emilie + Johan Kolstrup
30. april: Konkylie Favorites: Sunx + Bishbusch
5. maj: KØRFIRS RECORDS presents Emilio Hestepis + Vandreår + Hyrevognene
6. maj: Springer
7. maj: AGGi DiX + JEREMYTROY
8. maj: Peachlyfe + Xuri
12. maj: Copenhagen Jazz Festival presents Thunderstrucks
13. maj: Extremely Rotten Death Metal: Chaotian + Ascendency + Deiquisitor
14. maj: Relevance Festival takeover
15. maj: Bands of Tomorrows Uimodståelige: FILIPPA + Kamma
19. maj: Tambourhinoceros presents Lucky Lo
20. maj: FABRÄK + Marcus.wav
21. maj: Artifact Collective
22. maj: Simon Littauer
27. maj: Emanzipation presents Arsenic Addict + Detest + Tardus Mortem
28. maj: Konkylie Favorites: Julie Pavon
29. maj: Yo Johnny

Læs også: Pladeselskabet Konkylie holder koncerter i Byhaven 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA