Nyhed

Danser med Drenge annoncerer nye turnédatoer

GAFFA.dk – alt om musik

Touren skulle oprindeligt have været afholdt i 2020, men er blevet udskudt grundet de fortsatte restriktioner

Det særdeles erfarne orkester Danser med Drenge har efter flere udskydelser valgt at rykke deres kommende turné et helt år, i håb om at pandemien til den tid er tættere på at være et overstået kapitel. Turneen afholdes nu i stedet i foråret 2022, med start den 1. april.

‘'Vi havde glædet os vildt til at komme ud og spille igen, og det er frustrerede, at vi stadig ikke kan give publikum de koncerter, som de har købt billetter til for langt over et år siden’’, fortæller bandleder Klaus Kjellerup og tilføjer: ‘'Men vi kan ikke gøre andet end at flytte igen’’.


Selvom det sandsynligvis bliver muligt at afvikle flere arrangementer i år ved hjælp af coronapas bestående af enten en negativ coronatest eller dokumentation på, at man er vaccineret, har gruppen alligevel valgt at flytte koncerterne.

'’Vi er nervøse for, at kravet om coronapas vil medføre en mærkbar returnering af billetter. De foreløbige meldinger, vi har fået om dette pas siger os, at en del af vores publikum er særdeles kritiske over for det'’, forklarer Klaus Kjellerup.

Gruppens tourplan ser nu således ud, i foråret 2022:


1. april: Torvehallerne, Vejle

2. april: Fermaten, Herning

8. april: Horsens Ny Teater


9. april: Viften, Rødovre

13. april: Odeon, Odense

14. april: Godset, Kolding


22. april: Skive Theater

23. april: Tinghallen, Viborg

29. april: Tobakken, Esbjerg


30. april: Skråen, Aalborg

6. maj: Gjethuset, Frederiksværk

7. maj: Portalen, Greve


13. maj: Mantzius, Birkerød

14. maj: Den Grå Hal, Kbh

Læs også: "Nye" sange fra afdød dansk 90'er-sangerinde


Varm op med klassikeren "Aldrig undvære dig" fra 1993:

ANNONCE