x

AC/DC-sanger Brian Johnson udgiver selvbiografi – "The Lives of Brian"

AC/DC-sanger Brian Johnson udgiver selvbiografi – "The Lives of Brian"

Bogen er på gaden 26. oktober

AC/DC's sanger Brian Johnson udgiver den 26. oktober selvbiografien The Lives of Brian, skriver Ultimate Classic Rock. Bogen, hvis titel er en lille hilsen til Monty Python-filmen The Life of Brian, har undertitlen AC/DC, Me and the Making of Back in Black

I en pressemeddelelse udtaler sangeren: "Jeg har haft nogle lange nætter og nogle fede nætter, dårlige dage og en masse gode af slagsen. Jeg er gået fra kordreng til rock'n'roll-sanger – og nu har jeg skrevet en bog om det."

Brian Johnson blev optaget som sanger i AC/DC i 1980, efter at bandets tidligere vokalist Bon Scott døde af alkoholforgiftning, 33 år gammel. På det tidspunkt havde Johnson haft kortvarig succes med glamrockbandet Geordie, der dog var gået i opløsning. Det første AC/DC-album, Johnson medvirkede på, var Back in Black, der udkom senere i 1980 og skulle vise sig at blive gruppens mest succesfulde album, der har solgt mere end 25 millioner eksemplarer alene i USA – og er et af musikhistoriens mest solgte album overhovedet.

LÆS OGSÅ: AC/DC's Angus Young fik idé til legendarisk hit, mens han sad på toilettet

Johnson var sanger i AC/DC, indtil en høreskade tvang ham til at forlade gruppen i 2016, midt under gruppens Rock or Bust-turné. Han blev erstattet af Guns N' Roses' Axl Rose, men vendte dog tilbage til bandet på deres 2020-album Power Up efter at have fået hørelsen igen ved hjælp af eksperimentel behandling.

LÆS OGSÅ: AC/DC's "Back in Black" fylder 40 – her er historien om klassikeren, fortalt af Angus Young

Se den officielle trailer for bogen:

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA