Nyhed

Wazzabi udsender ep

Man kan downloade og streame deres musik, før den udkommer officielt d. 1. oktober

Til alle folk med hang til en omgang ny musik kan vi informere om, at bandet Wazzabi udsender ep'en "A Bigger Form" i digital form den 1. oktober.

Grundstammen i Wazzabi udgøres af produceren og guitaristen Thor Madsen og trommeslageren Anders Hentze. De to musikere mødtes i New York for ti år siden, hvor de var involveret i alt fra jazz, brasiliansk musik til indierock og club music.

I 2005 fødtes så gruppen Wazzabi ud fra et ønske om "at lave musik uden smålig skelen til genreskel", som det står i en pressemeddelelse.


Ep’en "A Bigger Form", som er et koncentrat af tre års arbejde, præsenteres i samarbejde med en række danske og internationale kunstnere. På de fem numre kan blandt andet opleves; Carlos Zimbher (São Paulo), MC Stimulus & MC Dionysos (RealLiveShow, NYC), Jeffrey D. Jensen (DK/US), samt Camille Jones (DK).

EP'en streames lige nu på nedentående myspace-side.

Officielt udkommer Wazzabis ep "A Bigger Form" den 1. oktober digitalt i 60 online butikker, blandt andet iTunes, TDConline og CDON.




http://www.myspace.com/wazzabimusic

ANNONCE