Nyhed

RJD2 gæster Århus og Aalborg

Den dygtige producer kommer til Train den 6. februar 2009 og Studenterhuset dagen efter

Fredag den 6. februar til næste år kan århusianerne møde den alsidige producer RJD2, når han kommer forbi Train med sit legendariske dj-sæt. Inden da spiller Den Sorte Skole op til fest, og Bang Bang Club vil stå bag dj-pulten.

Dagen efter, altså lørdag den 7. februar, gentages herlighederne, når RJD2 og Den Sorte Skole gæster Studenterhuset i Aalborg.

RJD2 har udgivet tre fuldlængde studiealbum, og her på GAFFA har vi anmeldt to af disse. Både "Deadringer" fra 2002 og "Since We Last Spoke" fra 2004 gav vi fem stjerner og masser af rosende ord med på vejen.


På begge album formår RJD2 at blande forskellige genrer som hiphop, electronica, rock og pop til ganske fornøjelige og yderst professionelle enheder.

RJD2 er tydeligvis ikke bleg for at eksperimentere og udvikle sit musikalske univers, og det skal defor blive spændende at se, hvad han finder på, når han går på scenen på Train den 6. februar og dagen efter i Studenterhuset i Aalborg.

ANNONCE