Nyhed

Peter Wangel klar med flot storby-video – og turné

GAFFA.dk – alt om musik

"Sangen handler om energi og gnist"

Sanger og sangskriver Peter Wangel er klar med en musikvideo til sangen "Ildebrand" fra hans anmelderroste, dansksprogede album Omfartsvej fra november 2020. Et album, der kom efter to engelsksprogede album under navnet Wangel, og som også har givet Peter Wangel et pænt P6 Beat-radiohit med sangen "Havet stiger". Se videoen nedenfor.

Om sangen "Ildebrand" fortæller Peter Wangel:


"Sangen handler om energi og gnist, som kan drive mennesker, fascinere og skabe resultater, men som også kan blusse op: l en ukontrolleret ildebrand, som kan have store sociale omkostninger.”

Videoen til nummeret er skabt af instruktøren Sebastian T.W. Kristiansen og viser på kreativ vis sangteksten på forskellige dele af byrummet i en storby.

"Idéen gik ud på at skabe en stemning af byens puls og mennesker på farten. Nummeret gav mig en følelse af fremdrift og optimisme, mens teksten er mere melankolsk og mystisk. Derfor opstod klippestilen med en masse hurtige klip og fragmenter af en storby, der ulmer – hvad er der på færde?”, forklarer Sebastian T.W. Kristiansen.


Så snart spillestederne åbner igen den 6. maj, kan man opleve Peter Wangel på turné, idet han dette forår drager på turné, både med fuldt band og i duokonstellation med den svenske multiinstrumentalist Gustaf Ljunggren, kendt for at have spillet med blandt andre C.V. Jørgensen, Eivør, Steffen Brandt, Robyn og mange flere.

Bandet består af bassist Jens Hein (The RaveoneIes, Carl Emil Petersen, The Sandmen), trommeslager Silas Tinglef (Kira Skov, Mellemblond, The Asteroids Galaxy Tour) og keyboardspiller Julius Georg Jensen (Nikolaj Nørlund, Aksglæde).

Som en forsmag på forårsturnéen giver Peter Wangel en gratis online-koncert den 25. april, når han spiller live fra Hybrid Studio i København. Det særlige ved denne online-koncert er, at Peter Wangel og publikum rent faktsk kan se hinanden. Via en storskærm i studiet kan Peter se, høre og interagere med publikum, og koncerten bliver altså tættere på en rigtig koncertoplevelse end de fleste streamede koncerter.


GAFFAs anmelder var i øvrigt godt tilfreds med albummet Omfartsvej.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Når mænd går i hundene isat toner

Datoer for Peter Wangels forårsturné 2021:


25/4 - HybridStudio, København - Gratis online-koncert
6/5 - MantziusLive, Birkerød - Duo-koncert med Gustaf Ljunggren
8/5 - Hotel Cecil, København - Koncert med fuldt band
20/5 - Nygadehuset, Aabenraa - Koncert med fuldt band
21/5 - Dexter, Odense - Koncert med fuldt band
29/5 - Tøjhuset, Fredericia - Duo-koncert med Gustaf Ljunggren

Billetter til alle shows kan købes her

Tilmelding til online-koncerten kan foretages her


v>
ANNONCE