Nyhed

Stem på bands til Roskilde Festival

Arrangørerne tager i oktober måned imod ønsker, som peger mod næste års koncerter

Eftersom publikums mening spiller en stor rolle, når der skal bookes bands til Roskilde Festival, kan man i oktober måned indsende ønsker for, hvem man synes skal spille på festivalen næste år.

Det sker elektronisk på festivalens hjemmeside, hvor arrangørerne giver alle mulighed for at byde på tre danske, skandinaviske og internationale navne.

Der efterlyses bandønsker to gange årligt, nemlig i oktober og januar måned. Ved denne fordeling får arrangørerne et ret præcist bidrag at forholde sig til, med hensyn til nye udgivelser, og så videre. Jo tidligere de modtager ønskerne, desto længere tid har de til at reagere på dem.


Vi skulle hilse fra arrangørerne og sige, at når man indsender ønsker, skal man skal huske at skrive band- eller kunstnernavn korrekt, ellers går det ud over præcisionen i deres optælling. Det samme bandnavn stavet på to forskellige måder vil ikke komme til at indgå samlet i den statistik, som laves på grundlag af alle forslag.

På nedenstående link kan man afgive sine ønsker


Afgive ønsker her

ANNONCE