x

Glasvegas tager til Danmark

Glasvegas tager til Danmark

Vi kunne i går skrive, at det selvbetitlede, og ganske roste debutalbum fra skotske Glasvegas udkommer i Danmark den 3. november. Vi kan nu supplere med en nyhed om, at selvsamme band gæster Vega den 17. november.

Fra deres plade har man på det seneste kunne høre singlerne "Daddy’s Gone" og "Geraldine" på radiostationerne.

Glasvegas' debut gik ind som nummer to på den engelske albumhitliste, kun overgået af Metallica. Albummet er indspillet i New York i samarbejde med blandt andre Rich Costey, som tidligere har arbejdet med Franz Ferdinand, Muse, Mew, The Mars Volta, Doves og Bloc Party.

Vil man opleve skotterne live, skal man sætte kryds i kalenderen ud for mandag den 17. november, hvor de gæster Vega i København.

Forsalget til koncerten starter mandag den 6. oktober via www.billetlugen.dk / 70 263 267 samt Fona-butikker landet over.

 

Glasvegas på MySpace


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA