x

Wonderfestiwall aflyser – parat med datoer for 2022

Wonderfestiwall aflyser – parat med datoer for 2022

"Vi håbede til det sidste, at vi kunne gennemføre en festival i august"
 
Det er med stor beklagelse, at Wonderfestiwall efter nogle dages overvejelser er nødt til at aflyse årets festival. Sektionsopdelinger, arealkrav og forbud mod camping er nogle af de store faktorer, som umuliggør at gennemføre festivalen.
 
Dog kan den bornholmske festival allerede nu melde datoerne ud for Wonderfestiwall i 2022, der vil finde sted den 18.-21. august 2022 i Slotslyngen på Bornholm.
 
Daniel Mühlendorph, formand for Foreningen Wonderfestiwall, udtaler i en pressemeddelelse:

"Vi håbede til det sidste, at vi kunne gennemføre en festival i august, hvor størstedelen af befolkningen ville være vaccineret. Men sådan skulle det ikke være. Regeringen har valgt at lave så stramme restriktioner, at det ville være umuligt at arrangere en Wonderfestiwall, der ligner sig selv. Vi ville skulle gå på kompromis, og oplevelsen for alle vores gæster ville blive ødelagt. Vi ser nu fremad og glæder os til at byde publikum velkommen på Wonderfestiwall den 18.-21. august 2022, stærkere end nogensinde før. Vi glæder os allerede."
 
Arrangørerne går nu i stedet sammen med kunstnere, samarbejdspartnere, leverandører, foreninger og organisationer om at skabe "den fedeste og vildeste festival til dato i 2022", som de udtrykker det.
 

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA