x

Bernhoft giver dansk koncert

Bernhoft giver dansk koncert

Den internationalt anerkendte og prisvindende sanger er snart klar med et nyt album og en europæisk soloturné

Den norske sanger, multiinstrumentalist og sangskriver Bernhoft lægger vejen forbi Danmark som en del af sin Dancing On My Knees – Solo Tour 2021, og han spiller i den forbindelse en koncert i Lille Vega søndag den 31. oktober i år. 

Hvor sangeren ved sit sidste besøg i Vega i 2019 havde sit band The Fashion Bruises med, vil den kommende turné være intim en solo-omgang med både nye sange og gamle fanfavoritter.

Efter tidligere at have være en del af både rockbandet Span og af bandet Explicit Lyrics debuterede Bernhoft som soloartist i 2008 med Ceramic City Chronicles, der fik fem stjerner af GAFFA. I 2011 fik han hele seks stjerner for en solokoncert på Spot Festival. Hans tredje studiealbum Islander fra 2014 var nomineret til prisen for Best R&B Album ved Grammy Awards 2015. 

Nu er sangeren snart klar med sit femte studiealbum med titlen Dancing On My Knees, der udkommer den 24. september, og som er anledningen til efterårets Europa-turné af samme navn. I slutningen af marts i år udgav han singlen “Clearly Confused”, der kan høres længere nede.

Billetsalget starter onsdag 12. maj kl. 10.00, og billetter kan købes via LiveNation, Vega.dk og Tickemaster.

LÆS OGSÅ: Bernhoft: Det hjælper på hjemveen at komme til Danmark 

Varm op til koncerten med en akustisk version af "Clearly Confused”:

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA