x

The Hold Steady aflyser Europa-turné

The Hold Steady aflyser Europa-turné

Amerikanske The Hold Steady skulle have givet koncert på Vega 19. oktober, men et besøg på gruppens MySpace-side viser nu, at den samt resten af gruppens europæiske turné er blevet aflyst.

Gruppen aflyste allerede i slutningen af september deres engelske koncerter, men de har nu valgt også at aflyse resten af den europæiske turné.

Ifølge den engelske webside skyldes aflysningerne, at guitaristen Tad Kubler er blevet indlagt med betændelse i bugspytkirtelen.

Bandet er dog allerede gået i gang med at arrangere en ny europæisk turné, der i første omgang vil bringe dem til England i starten af december inden deres allerede planlagte jobs som opvarmning for Counting Crows.

Det vides endnu ikke, hvornår resten af turnéen vil blive afviklet, men det virker mest realistisk, at en kommende dansk koncert vil finde sted i begyndelsen af det nye år.

Indtil da? Stay positive!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA