x

Upcoming bands får chancen på ny café

Upcoming bands får chancen på ny café

Som noget nyt afholder caféen Zusammen koncerter hver fredag, hvor upcoming bands får lejlighed til at prøve kræfter med et rigtigt spillested. Allerede på nuværende tidspunkt er fredagene blevet booket helt frem til nytår.

Zusammen er en nonprofit café og lounge på H.C. Ørstedsvej 47 i Frederiksberg, som åbnede 1. februar 2008. Stedets overskud går ubeskåret til arbejdet med sårbare børn og unge i Ungdommens Røde Kors.

Fredagskoncerterne er en del af en større indsats fra Zusammen på at etablere sig som kultursted i København.

I forbindelse med det nye koncept fortæller event-ansvarlig Rune Hagel Andersen:

"Alt er som udgangspunkt muligt. Vi er ude på at prøve konceptet af, men fællesnævneren for de optrædende er, at det skal være deres eget materiale, de spiller på scenen."

Læs mere om stedets mange kulturelle tilbud her


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA