Nyhed

Månedens Demo giver koncerter

Second Society giver tre koncerter i oktober

Oktober måneds demo starter sin tour på fredag 10. oktober, og det er som sædvanlig på Lades Kælder i København.

Det er to hårde rockbands, nemlig Second Society og Diamond Drive, der spænder guitarerne og attituden på og giver den gas. Oplagte live-bands, hvor energien og riffet kan bære hele aftenen hjem.

På indspilningerne imponerer begge bands med at kunne være tændte og nærværende, samtidig med at være top-professionelle.


"Det er lidt pænt, men ikke poppet. Medrivende, men ikke ivrigt, og dramatisk uden at være patetisk. Det er helt klart guitaren og vokalen, der holder det i luften, men bandfornemmelsen er stensikker", stod der i denne måneds GAFFA om Second Society.

Det er et halvt år tids siden, at Diamond Drive blev rost for deres demo, men også her er jeg sikker på at det er koncerten, der er deres egentlige forum.

Second Society kan efterfølgende opleves den 25. oktober på Musikhuset i Slagelse, og den 30. På Oure Idrætshøjskole.


ANNONCE