x

The Script til Danmark

The Script til Danmark

Dublin-trioen The Script har hittet over det meste af Europa med singlen "We Cry", og lige nu hitter de nærmest endnu mere med opfølgeren "The Man Who Can't Be Moved".

Begge sange er taget fra debutalbummet "The Script", der blev udsendt i september og hurtigt indtog førstepladsen på albumhitlisterne i både Irland og England.

Bandet sætter 15. oktober gang i deres Europa-turné, og det er netop blevet offentliggjort, at den vil bringe dem forbi Danmark til december.

Det betyder, at den irske trio kan opleves i Lille Vega 8. december, hvor man vil kunne opleve gruppens specielle blanding af pop og hiphop-beats live.

Inden da kan man dog se The Script optræde live i charity-programmet "Støt Brysterne" på TV3, der sendes direkte lørdag 1. november.

Billetsalget til koncerten 8. december starter på mandag 13. oktober klokken 10:00 via Billetnet.dk.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA