Nyhed

Rapper tilbyder fuldt stipendium til fans

GAFFA.dk - Alt om musik

Megan Thee Stallion er selv både superstjerne og studerende, og nu vil hun give andre muligheden for at forfølge deres drømme

Houston-rapperen Megan Thee Stallion annoncerede i går, at hun vil give en heldig studerende et fireårigt stipendium til fuld undervisning på Roc Nations School of Music, Sports and Entertainment på Long Island University i New York. 

Roc Nation ‒ Jay-Zs pladeskab, managingbureau, produktionsselskab og meget mere ‒ har indgået et samarbejde med Long Island University, der træder i kraft til efteråret, og i den forbindelse har Megan udlovet et stipendium til mindst én person. I et opslag på Twitter og Instagram i går skrev hun følgende til sine “hotties”, som hun kalder sine fans:


“STIPENDIUM GIVES VÆK, VÆR KLAR HOTTIES! Jeg hjælper mine hotties med at forfølge deres drømme! Uddannelse har altid været vigtigt for mig, så jeg vil finansiere et fuldt stipendium til Roc Nation School of Music, Sports & Entertainment på LIU. Alle fire år – BETALT!”

Artiklen fortsætter efter billedet

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af Megan Thee Stallion (@theestallion)


 

“Hvis jeg kan bruge mine ressourcer til at åbne døre og skabe muligheder for mindst én studerende, så er det en sejr. Det er vigtigt, at vi opfordrer studerende til at følge deres passioner og sætte dem i en position, hvor de kan blive den næste game-changer i det felt, de nu engang vælger”, har rapperen udtalt, ifølge HipHopDx

Megan er selv igang med sin bachelor i sundhedsadministration. Hun studerede på fuld tid, da hendes karriere begyndte at tage fart, men det er lykkedes hende at fortsætte sin uddannelse ved siden af musikkarrieren ved at studere på deltid og benytte sig af online-undervisning.


Ved siden af en række mixtapes har Megan udgivet ep’erne Make It Hot i 2017, Tina Snow i 2018 og Suga i marts sidste år. Sidstnævnte indeholder blandt andet nummeret “Savage”, der senere blev remixet i samarbejde med Beyoncé på Megans 2020-albumdebut Good News. Sangen tog rapperens karriere til helt nye højder sidst forår. I morgen udkommer hendes nye single “Thot Shit”.

LÆS OGSÅ: VIDEO: Kom med Megan Thee Stallion og Lil Durk på stripklub 

ANNONCE