x

Spot Festival præsenterer ni nye bands og solister

Spot Festival præsenterer ni nye bands og solister

Blandt andre Andreas Odbjerg, Ganger og Velvet Volume melder klar

Spot Festival, der har fokus på dansk musiks vækstlag og i år finder sted den 16. og 17. september i og omkring Musikhuset Aarhus og Aarhus Congress Center, fortsætter med annonceringerne og offentliggør ni nye navne, denne gang primært i den lidt mere etablerede del af den yngre danske scene.  

Denne gang er der tale om Andreas Odbjerg (pop), Ganger (indiepop), Ginne Marker (singer-songwriter), Mads Koch (poprock, tidligere sanger i Kiss Kiss Kiss), Nicklas Sahl (pop), PATINA (pop), PRISMA (indiepop/rock), Sunx (indiepop) og Velvet Volume (rock, billedet).

PRISMA har i øvrigt netop fået tildelt de maksimale seks stjerner af GAFFA.

LÆS OGSÅ: Sublime søstre omfavner storheden

Festivalen har tidligere annonceret Eugene (country/pop), First Flush (singer-songwriter/pop/indierock), føl som (urban), Ivan$ito (reggaeton), Joyce (post-punk), Olivver (urban), Rebecca Lou (billedet, rock), Luca Stereo (pop/hiphop) og Svaneborg Kardyb (jazz). Angående Mig (pop/singer-songwriter), Blæst (elektropop), Brothers Moving (blues, rock og funk), EmmaDop (indiepop), FRAADS (hiphop), Ida Laurberg (pop), Leizure (post-punk), Mina Okabe (pop), Såforsatan (hiphop), AGGi Dix (r&b/soul/hiphop), Athletic Progression (jazz), Blaue Blume (indierock), Brimheim (billedet, indierock), GRETA (elektropop), Guldimund (singer-songwriter), JOSVA (hiphop), RoseeLu (grunge møder hiphop og pop), Soleima X Live Strings (pop møder strygekvartet) og Statisk (pop med mere), Bbybites (pop med mere), Dopha (pop med mere), Helena Gao (singer-songwriter), HUNNID22 (hiphop), Liberty (poprock), Søren Stensby (nordisk folkemusik møder elektronisk), Søn (indiepop), Ydegirl (r&b møder klassisk kompostionsmusik med mere), Hugo Helmig, (pop), iomfro (pop), Undertekst (pop), JJ Paulo (afropop), Barbro (singer-songwriting), Bathsheba (soul), Mekdes (soul), Takykardia (triphop), FVN (hiphop) og SULKA (hiphop).

Alle genrebetegnelserne ovenfor skal forstås som vejledende – lyt til musikken og vurdér selv.

LÆS OGSÅ: OVERBLIK: Disse festivaler og musikevents kan du opleve til sommer

Varm op med Velvet Volumes "Lonely Rider":


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA