x

Johan Kolstrup giver koncert med kunst i København

Johan Kolstrup giver koncert med kunst i København

Den efterhånden ret erfarne sange og musiker spiller desuden på UHØRT Festival på Vesterbro i København kl. 21:30 i aften

Den danske sanger, sangskriver og musiker Johan Kolstrup spiller koncert på Hotel Cecil, hvor han den 18. september inviterer til et koncert- & kunst-arrangement.

Foruden Kolstrups koncert byder aftenen desuden på lysinstallationer, der er lavet særligt til lejligheden af Kristoffer Raasted, der er ph.d. ved Det Kongelige Kunstakademi. Sanger og sangskriver Esben Svane, der er tidligere trommeslager i Melodi Grand Prix-bandet A Friend In London, søger for opvarmningen. Efter Kolstrups koncert vil Mercedes og DJ Josefine Winding ‒ datter af Alberte Winding ‒ sørge for dansebare melodier til langt ud på natten. 

Johan Kolstrups musikkarriere strækker sig efterhånden over mere end et årti, og sidste år udgav han sit debutalbum under netop dette kunstnernavn. Albummet hedder Frk. Andersen og Motorcykelracet og udkom midt i coronakaosset sidste forår. Født og opvokset i Skive begyndte han at skrive sine første sange allerede som 12-årig.

Han har tidligere udgivet et enkelt engelsksproget projekt med duoen Cat Caught Lark sammen med Camilla Bang i 2011 og som solist under aliaset Johann, hvor han udgav et enkelt ligeledes engelsksproget album i 2014. Han er desuden bror til sangeren og sangskriveren Mattias Kolstrup, der var forsanger i rockbandet Dúné, indtil de gik hver til sit i 2018, og Mattias Kolstrup senere fortsatte solo under navnet Liberty. 

Billetter til Johan Kolstrups koncert på Hotel Cecil kan købes lige her.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Det er officielt – rockstjernen er tilbage 

Varm op til koncerten med “Motorcykelkapløb”:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA