Nyhed

ANALYSEFIRMA: Live-musikken gør stort comeback i 2022

GAFFA.dk – alt om musik

Ny analyse peger på, at der igen vil komme godt gang i musikbranchen i 2022 oven på et hårdt halvandet år med pandemi.

Halvandet år skulle der gå, før vi igen kan gå til koncerter, som vi kender det. Stående, syngende og tæt. Og noget tyder på, at live-musikken vil vende stærkt igen her post-pandemi, efter at den var hårdt ramt under pandemien.

En ny undersøgelse af musikmarkedet, fortaget af PwC’s analyse Global entertainment & media outlook 2021-2025 fremgår det, at det vil vende gevaldigt for billetsalg til livemusik, med vækstrekord i 2022. Fra 2019 til 2020 led live-musikken det største tab med 1,8 milliarder kroner, hvor pengene primært gik tabt på grund af manglende billetsalg, fordi der af gode grunde ikke blev afholdt mange koncerter. Men nu ser det altså ud til at vende, og af rapporten fremgår det, at live-musikken vil væske med to miliarder kroner, og dermed vil det gå musikbranchen endnu bedre end før corona.


Partner og medieekspert i PwC Leif Ulbæk Jensen peger på, at det altså går den rigtige vej for musikken i Danmark:

“Hele musikbranchen kigger ind i solide vækstrater efter et særligt hårdt 2020 med restriktioner og aflysninger. Allerede i år forventes branchen at vækste og tage noget af det tabte tilbage, men det er ikke i nærheden af de tal, vi kommer til at se i 2022, hvor vi forventer, at danskerne virkelig bruger musikken og støtter op om festivaler og koncerter.”

Det er ikke kun næste år, at fremtiden ser lys ud for live-musikken. Ifølge PwC’s analyse forventes det, at markedet for live-musik vil stige knap 22 procent om året frem til 2025.


“En årlig vækstrate på 22 procent er meget højt, men skal ses i lyset af det store fald under COVID-19. Vi forventer, at 2022 slår alle omsætningsrekorder fra forrige år, men herfra bliver væksten mere moderat på omkring 2-3 procent om året frem til 2025,” forklarer Leif Ulbæk Jensen. 

PwC’s 22. årlige udgave af Global Entertainment & Media Outlook 2021-2025 indeholder en omfattende global internet-analyse af forbruger- og reklameudgifter. På grundlag af femårige historiske data og femårsprognoser og kommentarer fra mere end 13 branchesegmenter i 54 lande, som er sammenlignelige fra år til år, vil Global Entertainment & Media Outlook gøre det lettere at sammenligne forbruger- og reklameudgifter i de forskellige segmenter og lande.

LÆS OGSÅ: The Minds of 99 i Parken bliver historisk - bogstaveligt talt 


 

ANNONCE