x

Drake overhaler Kanye blot tre dage efter albumudgivelse

Drake overhaler Kanye blot tre dage efter albumudgivelse

Certified Lover Boy har overgået Donda på de amerikanske streaminglister

Fejden fortsætter mellem de to rappere Drake og Kanye West. Rolling Stone Charts viser nemlig, at Drakes nye udgivelse, Certified Lover Boy, har indtaget førstepladsen over mest streamede album i USA og dermed slår Kanye Wests Donda. Drake udkonkurrerede Kanye på blot tre dage. Certified Lover Boy er Drakes sjette album.

Fra udgivelsesdatoen den 3. september til den 5. september havde Drakes album nået 430 millioner streams i USA, skriver NME. Donda, der blev udgivet fem dage før Certified Lover Boy, havde lige under 423 millioner streams i de første otte dage efter albummets udgivelse. Drakes Certified Lover Boy fik fem stjerner af GAFFAs anmelder, mens Kanyes Donda fik fire stjerner.

LÆS OGSÅ: Drake overrasker ingen, men rammer alle.

Selvom Drake har overhalet Kanye, er der ingen tvivl om, at Donda, det tiende album fra den amerikanske rapper, er en succesfuld udgivelse. I den første uge oven på udgivelsen gik Donda direkte ind som nummer ét på den amerikanske Billboard 200-liste som det mest streamede og downloadede album i USA i år.

LÆS OGSÅ: Kanye West har lavet årets mest streamede album i USA i ugen efter udgivelsen

Rolling Stone Charts er baseret på data indsamling og analyse udarbejdet af Alpha Data. Alpha Data samler data fra streamingtjenester, fysiske forhandlere og pladeselskaber, hvorefter det bliver opdateret på Rolling Stone Charts. Listerne opdateres dagligt og dækker blandt andet top 100 sange, top 200 albums og top 500 artister. Lige nu dominerer Drakes Certified Lover Boy på både sang- og albumlisten med hele 19 sange øverst på top 100 sanglisten og som nummer 1 på albumlisten.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA