Nyhed

Indierockeren Snail Mail giver dansk koncert – album på vej

GAFFA.dk – alt om musik

Den amerikanske sanger og sangskriver besøger Loppen, Christiania til marts og medbringer ny musik

Snail Mail udgav sit debutalbum Lush tilbage i 2018 og har siden stormet frem i indierockverdenen. Hendes andet album, Valentine, udkommer 5. november, hvorefter hun drager på en omfattende turné, der blandt andet tager hende forbi Danmark. Snail Mail spiller Loppen søndag den 6. marts 2022. Billetsalget starter den 22. september klokken 11.00. Køb dine billetter her.

Lindsey Jordan, bedre kendt som Snail Mail, er blot 22 år og baseret i Maryland, USA. Med sine næsten 90’er-inspirerede lo-fi melodier og lyriske overskud har hun fået etableret sin plads på den internationale musikscene.


Snail Mail har allerede udgivet den første single, ”Valentine”, fra sit kommende album af samme titel. Du kan se musikvideoen til "Valentine" lige her. Albummet har hun skrevet ene og alene hen over perioden 2019 til 2020. Hendes debutalbum, Lush, blev anmeldt af GAFFA, da det udkom i 2018. Albummet fik fire stjerner, og GAFFAs anmelder skrev: ”Lyden er skarp, og når der rockes, så rockes der (…) det bliver interessant at følge Snail Mail i fremtiden”

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Charmerende potentiale overskygger irriterende anonymitet

Varm op til koncerten med Snail Mails nyeste single:

 

ANNONCE