x

Tori Amos annoncerer album

Tori Amos annoncerer album

Albummet har fået titlen Ocean to Ocean, og Tori Amos har brugt sin tid i corona-lockdown som inspirationskilde

Tori Amos har annonceret detaljerne for sit nye album, herunder albumcoveret, titlen (Ocean to Ocean) og ikke mindst datoen for udgivelsen. Ocean to Ocean er sat til at udkomme den 29. oktober via Decca Records.

Artiklen fortsætter efter Instagram-opslaget

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af Tori Amos (@toriamos)

Det er fire år siden, at den amerikanske sanger, sangskriver og pianist sidst udgav et album – Native Invader fra 2017. Ifølge NME er Amos’ nye plade inspireret af den tid, hun brugte i corona-lockdown i Cornwall.

Om Ocean to Ocean forklarer hun: “Dette er et album om tab, og hvordan man bearbejder disse tab. Heldigvis, når du har levet længe nok, kan du genkende, når du ikke føler dig som den mor, du gerne vil være, den kone du gerne vil være, den kunstner du gerne vil være. Jeg indså, at for at ændre dette skal man skrive fra det sted, man ér. Jeg var i mit eget private helvede, så jeg sagde til mig selv, så er det der, du skal skrive fra – du har gjort det før.”

GAFFA anmeldte Native Invader tilbage i 2017, hvor det fik fem ud af seks stjerner. GAFFAs anmelder skrev dengang om Tori Amos: "Hendes plader har altid – og i tiltagende grad – været en ordentlig mundfuld; gennemmusikalske, intelligente, politisk bevidste og gerne konceptuelle, blandt andet. Ingen lyder som Tori Amos [...]"

Tori Amos tager det nye album med sig på turné gennem UK og Europa, når hun rammer landevejen til februar og marts 2022. Amos gæster heriblandt Danmark den 6. marts på Det Kongelige Teater i København. Køb billetter til koncerten her.

LÆS OGSÅ: Tori i topform

Varm op til det nye album og koncerten i København med en klassiker:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA