Nyhed

Lil Tecca giver dansk koncert

GAFFA.dk - alt om musik

Den 18-årige rapper fra New York gæster Store Vega på sin kommende Europaturné

Tyler-Justin Anthony Sharpe aka Lil Tecca skal give sit første show på dansk jord den 31. januar 2022. Koncerten finder sted i København på Store Vega. Lil Tecca fik sit gennembrud tilbage i 2019, lige inden coronapandemien ramte, med singlen "Ransom".

"Ransom" er blevet streamet lige under en milliard gange på Spotify. Derudover scorede singlen en fjerdeplads på Billboards Hot 100 og er gået seksdobbelt platin. 


Den populære single blev efterfulgt af mixtapet We Love You Tecca. Derudover har Lil Tecca udgivet to andre studiealbum, Virgo World og senest We Love You Tecca 2. Sidstnævnte udkom tilbage i august 2021, hvor blandt andre Gunna, Lil Yachty og Chief Keef rapper med på en række numre. 

Billetter til koncerten i Store Vega bliver sat til salg fredag den 22. oktober 2021 klokken 10.00. Du kan købe dine billetter via billetlugen.dk

LÆS OGSÅ: Dommer godkender Kanye Wests navneændring


Varm op til Lil Tecca-koncerten med musikvideoen til "Ransom":

ANNONCE