Nyhed

Billede på rappers artistside på Spotify blev ændret til en penis

GAFFA.dk – alt om musik

6ix9ine vækker opsigt

At den amerikanske rapper 6ix9ine chokerer både sine fans og haters, er der ikke noget nyt i. Alligevel blev mange overraskede i weekenden, da de så et billede af en penis i stedet for artisten, da de gik ind på hans artistside på Spotify, skriver Expressen.

Da det blev bemærket på Twitter af flere fans, fjernede Spotify endelig billedet og skiftede tilbage til et billede af rapperen. Billedet nåede at være der i flere timer.


6ix9ine har ikke selv kommenteret hændelsen, og det vides derfor ikke, om hans konto blev hacket. Det tyder det dog på, for biografien blev også ændret, og der blev refereret til de to rivaler Trippie Redd og Lil Durk deri, ifølge News.com.au.

“I grew up always wanting to be like Trippie Redd and lil durk I’d let them hit my girl and my mom," skulle der efter sigende have stået i biografien i forbindelse med billedskiftet.

Nedenfor kan du se videoen til 6ix9ines seneste single ”Zaza”


LÆS OGSÅ: Tekashi 6ix9ine på vej til løsladelse – på grund af coronavirus

ANNONCE