x

Facebook skifter navn i denne uge

Facebook skifter navn i denne uge

Der er store planer for Facebook, og det skal markeres ved et navneskifte, der angiveligt bliver offentliggjort i denne uge

Stifteren og den øverste chef for verdens største sociale netværk, Mark Zuckerberg, har store ambitioner for det sociale netværk og ikke mindst for hans enorme firma, der allerede i dag indeholder en lang række andre produkter og tjenester end blot Facebook.

Ifølge online mediet The Verge har Mark Zuckerberg ambitioner om at bygge et "multiverse", og selvom hverken The Verge eller Mark Zuckerberg selv præcist har fortalt, hvad dette multiverse måtte være, er der rygter om, at det handler om at sende langt flere forskellige medier og tjenester på gaden i løbet af de næste år.

Samtidig forlyder det, at Facebook-app’en, som vi kender fra vores smartphone, blot bliver en del af alle de paraplyer, der bliver samlet i et firma, på samme måde som vi i dag har WhatsApp, Oculus, Instagram og mange flere tjenester liggende under brandet Facebook i dag.

Et af de meget vedholdende rygter omkring navneskiftet og planerne for virksomheden Facebook er kunstig virkelighed.

Hvad Facebook som app kommer til at hedde efter d. 28. oktober, er en godt bevaret hemmelighed, men meget tyder på, at omdrejningspunktet både for Facebook version 2 og firmaet selv bliver en eller anden form for kunstig virkelighed.

Allerede i dag har Facebook over 10.000 ansatte, der bygger forbrugerhardware, blandt andet AR-briller, noget Mark Zuckerberg ved flere lejligheder har udtalt bliver lige så almindelige for os at bruge som vores smartphone.

Det er ikke første gang, at kæmpe virksomheder har ændret navn for at vise, at de har et andet fokus, eller for at vise, at de er mere end blot en enkelt app eller tjeneste. Google skiftede fx for et par år siden navn til Alphabet som virksomhed, og Google er i dag udelukkende den del af virksomheden, der driver deres søgetjeneste.

LÆS OGSÅ: Nu kan kunstnere sælge merchandise på Spotify


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA