Nyhed

Snoop Dogg siger undskyld til Eminem

GAFFA.dk – alt om musik

Oven på en længere "beef" er de to nu på god fod

West-coast rapperen Snoop Dogg og Detroit-rapperen Eminem har igennem flere år ikke just været gode venner. Det gjorde da heller ikke forholdet bedre, da Snoop Dogg sidste år meldte ud, at han ikke mente, at kollegaen Eminem var blandt de 10 bedste rappere nogensinde, og at han sagtens kunne leve uden hans musik. Det skriver NME.

Nu ser det dog ud til at være slut med det uvenskab, for Snoop Dog har i talkshowet ”The Breakfast Club” givet Eminem en undskyldning for sine udtalelser.


”Jeg elsker Eminem, og sagen er bare den, at vi begge elsker hiphop så meget, og vi konkurrerer mod hinanden. Vi er battle-rappere, så det var meningen, at det skulle trigge noget i ham. Vi er brødre og familie, så vi har lært at sætte pris på hinanden for, hvad vi laver. Vi har haft en lang snak omkring den respekt, vi har for hinanden, og hvordan vi offentligt taler om hinanden. Jeg har sagt undskyld til ham, og jeg har fortalt, at jeg forsøger at blive bedre. Jeg laver fejl, og jeg er ikke perfekt. Jeg er Snoop Dogg,” udtaler Snoop Dogg i talkshowet.

Kommentaren om at ikke at være blandt de 10 bedste rappere gik ikke Eminems næse forbi. Det resulterede fra hans side i sangen ”Zeus”, hvor Eminem stak til Snopp Dogg og gav ham igen.

Snopp Dogg og Eminem er langt fra de eneste rappere til at have en "beef" mellem sig. Raphistoriens ultimative fjender var de nu afdøde legender Tupac og The Notorious B.I.G, der skiftedes til at skyde spydige vers mod hinanden fra hver sin kyst. Eminem har ligeledes haft et stramt forhold til den yngre kollega Machine Gun Kelly. Begge langede for få år siden ud efter hinanden i deres musik. Lige i tiden er en anden kendt "beef" til stede mellem albumaktuelle Kanye West og Drake, der for nylig kæmpede om førstepladsen på hitlisterne, da de udgav albums med få dages mellemrum.


At stridsøksen er begravet for nu mellem Soop Dogg og Eminem, gør forhåbenlig, at de to kan gå på scenen som gode venner, når de begge skal optræde til næste års Super Bowl. De vil til februar optræde sammen med Dr. Dre, Kendrick Lamar og Mary J. Blige.

LÆS OGSÅ: PORTRÆT: Snoop Dogg fylder 50

Lyt til Eminiems "Zeus" herunder:

ANNONCE