x

Amager Bio byder på rap-koncert med SABA

Amager Bio byder på rap-koncert med SABA

Den Chicago-baserede musiker har også et album på trapperne

Saba er en amerikansk rapper og hiphop-artist. Han er netop i gang med opfølgeren til sit seneste album Care For Me - en opfølger han passende kan medbringe, når han drager på sin The Back Home Tour til foråret. Han gør blandt andet et stop i Danmark den 22. marts 2022, hvor han skal spille for sine danske fans i Amager Bio, København. 

Artiklen fortsætter efter opslaget

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Et opslag delt af SABA (@sabapivot)

Saba har indtil videre udgivet to fuldlængde studiealbum, Bucket List Project fra 2016 og Care For Me fra 2018. På sidstnævnte plade fokuserede Saba på at bearbejde sin fætters mord. I 2019 blev Saba inviteret med på J. Coles projekt Revenge of the Dreamers III, hvor han er med på sangen "Sacrifices", der for nylig har opnået RIAA-certificeret Guldstatus.

Sidst Saba gav en koncert på dansk jord var tilbage i 2019, hvor han spillede i Lille Vega, København. GAFFAs anmelder gav koncerten fem ud af seks stjerner og skrev: "Saba [...] fik skabt en fest med publikum, sig selv og alle sine dæmoner. En genial lyriker, en dygtig performer og helt sikkert en kunstner, der bliver undervurderet i Danmark. Endnu."

Billetsalget til koncerten i Amager Bio starter den 12. november klokken 10.00. Du kan købe billetter via ticketmaster.dk og amagerbio.dk

LÆS OGSÅ: Chicago-rapperen festede med sine indre dæmoner

Varm op til koncerten med musikvideoen til "Ziplock / Rich Don't Stop" af Saba lige her:

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA