Nyhed

Wyclef Jean arresteret ved demonstration

Ville optræde - og det måtte han ikke

Wyclef Jean var i tirsdags en af de 10 personer, der blev arresteret i forbindelse med en demonstation i New York mod nedskæringer i byens uddannelsesbudget. Sangeren og rapperen blev arresteret, da han forsøgte at optræde - og det inkluderede tilladelsen til demonstrationen ikke.

Wyclef Jean havde sammen med en række andre hiphop- og R&B-stjerner, bl.a. P. Diddy, Alicia Keys, Jay-Z og Erykah Badu, allieret sig med skolebørn, lærere og en række organisationer.


Demonstrationen var primært rettet mod New Yorks nyvalgte borgmester Michael Bloombergs planlagte besparelse på 1 milliard dollar på byens undervisningsbugdet samt hans manglende evne - eller vilje - til at forhandle en overenskomst med lærerne.


Demonstrationen samlede ca. 20.000 personer. Wyclef Jean blev i øvrigt løsladt mod kaution, men er stadig sigtet for gadeuorden.

ANNONCE