Nyhed

The White Stripes’ vielsesattest

Søskende eller ægtefæller?

Rygtet om The White Stripes’ privatliv hælder nu over imod, at de er gift. I hvert fald er parrets vielsesattest dukket op på nettet. Sidste år florerede historien om, at rockmusikken nye yndlingsduo var gift; dette benægtede bandet med, at det bare var en joke, de havde fortalt en kedelig journalist.

Vielsesattesten daterer tilbage til den 21. september 1996, hvor en Megan Martha White og en John Anthony Gillis (Jack Whites rigtige navn) blev gift i Oakland County.


Om Roskilde Festival-aktuelle og David Bowie-opvarmende The White Stripes er, som de selv giver udtryk for, søskende, eller om rygtet om et ægteskab er rigtigt, vides ikke, men vielsesattesten kan ses her.


GAFFA Online håber dog, parret er søskende – i modsat fald bliver det sværere at score Meg med de store, hårdtslående talenter.


ANNONCE