Nyhed

Aairport Festival 2022 annoncerer internationalt EDM-hovednavn

GAFFA.dk - alt om musik

Hovednavnet har optrådt på adskillige internationale EDM-festivaler
 
Aairport Festival har netop annonceret, at W&W bliver årets headliner på fredagsprogrammet til den aalborgensiske festival. Aairport Festival finder sted den 21. - 22. januar i Gigantium Aalborg.  I en pressemeddelelse fortæller arrangørerne om hovednavnet, som har optrådt på store EDM Festivaler som Tomorrowland og Parookaville.
 
“Det er med stor glæde, at vi igen kan annoncere én af de største stjerner i EDM verdenen. W&W ligger lige nu nummer 14 på DJ Mags top 100 og er med en fanbase på over 10 millioner en kæmpe attraktion. W&W er faste mainstage artister på Tomorrowland, Parookaville, Electric Love og Mysteryland, og vi glæder os til at opleve dem til Aairport Festival 2022.”, udtaler Kresten Thomsen, der er CEO for Aairport Festival.
 
“W&W er samtidig en af de mest streamede Spotify artister i både Tyskland, Sverige og Norge, så vi forventer virkelig mange internationale gæster, alene på denne booking, og vi glæder til at tage imod de mange internationale gæster igen i år," fortsætter han i pressemeddelelsen.
 
Willem van Hanegem Jr. og Ward van der Harst udgør til sammen den hollandske dj og producer duo W&W. De begyndte deres karriere tilbage i 2007, hvor de oprindeligt producerede trancemusik før de dykkede ned i progressivt house- og EDM-musik. Sammen har de også deres eget pladeselskab Mainstage Music, der senere skiftede navn til Rave Culture. De har blot et enkelt studiealbum, Impact fra 2011, men et væld af singler og ep'er i baggagen. 
 
 
Vil præsentere det største EDM-lineup I Danmarks historie

Aairport Festival præsenterer et stærkt lineup med hele seks kunstnere fra DJ Mags top 100. I pressemeddelelsen uddyber Kresten Thomsen mål og ambitioner for festivalen:
 
“Der er ingen tvivl om, at samarbejdet med Spinnin’ Records omkring lineup til fredag har muliggjort en booking af denne størrelse, og at Aairport Festival cementerer det enormt store ambitionsniveau om at blive skandinaviens største EDM festival. Igennem festivalen kan publikum opleve hele 23 kunstnere, hvoraf de 21 er internationale navne, som vi sjældent ser i Danmark. Samtidig bliver Aairport Festival det største event, som Spinnin’ Records afvikler under brandet Spinnin’ Sessions i 2022."
 
Aairport Festival er Danmarks største EDM-festival. Den afvikles hvert år i januar i Gigantium, Aalborg. Derudover arrangeres der en udendørs festival i august-måned. Aairport Festival bringer internationale musikere til Danmark, samtidig med at understøtte vækstlag og lokale artister, når det er muligt. Festivalen blev afviklet for første gang i janaur 2020 og Aairport Outdoor blev afviklet i August 2021, hvorfor festivalen stadig blot er i dens begyndende faser. 
 
Foreløbigt lineup: 

Spinnin Sessions | 21.01.22
- Faustix: OMG IT’S LIT!
- Lucas & Steve
- Madison Mars
- Mesto
- Mariana Bo
- Quintino
- Ummet Ozcan
- W&W

Q-Dance Take Over - 22.01.22
- Adrenalize
- Atmozfears: My Story LIVE
- Da Tweekaz
- Darren Styles
- E-Force
- Hard Driver: Chemistry LIVE
- Miss K8
- Noisecontrollers & Sephyx
- Primeshock
- Vertile: Vertile’s Dimension
- Warface: Forgotten Future

Du kan købe billetter til festivalen lige her
 
 
Mens du glæder dig til Aairport Festival 2022, kan du se en af de officielle aftermovies fra 2020-udgaven af festivalen lige her: 
 
ANNONCE