Nyhed

Metallica = Bobs Band

Hemmelig koncert i tirsdags

Sent tirsdag aften spillede Metallica en hemmelig koncert under navnet Spun i San Francisco. Efter at gruppen havde indfundet sig på den lille scene i klubben Kimo’s In, introducerede de sig selv som Bobs band (en hentydning til produceren Bob Rock (billedet), der var med på scenen og spiller bas på gruppens næste album, efter at Jason Newsted gik ud af bandet sidste år)

Metallica indledte showet med de fire Ramones-numre "Commando," "Today Your Love, Tomorrow The World," "53rd & 3rd" og "Now I Wanna Sniff Some Glue", hvor en af dem skal ende på Ramones-hyldestalbummet ”We’re A Happy Family”.


Bandet spillede i alt 11 numre, deriblandt et nyt nummer, der ifølge metallica.com lyder ”heavy, with a nice little crunch to it”. Metallica spillede også nummeret ”Hit The Lights”, som oprindeligt kun kunne findes på opsamlings- albummet ”Metal Massacre, Vol.1”, men som senere endte på debutalbummet ”Kill ’Em All” fra 1983.


James Hetfield (billedet) sad ned under hele koncerten, da han stadig var under påvirkning af den nakkeoperation, han var tvunget til efter flere års heftig headbanging. Koncerten var forsangerens første, siden han kom ud af drukafvænning sidste december.

Sætlisten så således ud:


”Commando”

” Today Your Love Tomorrow The World”


” 53rd and 3rd”

” Now I Wanna Sniff Some Glue”

”Hit The Lights”


”Leper Messiah”

”No Remorse”

”For Whom The Bell Tolls”


Ny sang (ubetitlet, men har arbejdstitlen "Dead Kennedy Rolls")

”I Disappear”

”Die, Die My Darling”


Af andre Metallica-relaterede nyheder skriver ekstrabladet.dk, at ” verdens dårligste trommeslager i verdens bedste heavyband” har købt en villa i Holte til 9,9 millioner kroner. Villaen på Dronninggaards Allé har blandt andet en bådebro ned til Furesøen.



ANNONCE