x

Radiohead sælger tepotter som merchandise

Radiohead sælger tepotter som merchandise

Mere engelsk bliver det vel ikke

Oven på udgivelsen af det tredobbelte jubilæumsalbum Kid A Mnesia den 5. november giver Radiohead nu fans muligheden for at få fingrene i en særegen type merchandise. Det skriver NME.

Mere specifikt drejer det sig om et limited edition te-sæt i benporcelæn, som, foruden tepotten, byder på tekopper og underkopper. Sættet er prydet med artwork relateret til jubilæumsudgivelsen og kan blive dit for en pris på 185 pund (svarende til cirka 1.600 danske kroner, red.). Du kan da også nøjes med blot at investere i tepotten til 95 pund (godt 830 danske kroner, red.).

Den fulde liste over jubilæums-gear, der også inkluderer mere klassiske former for merch, kan tilgås lige her.

Jubilæumsalbummet Kid A Mnseia blev udsendt i forbindelse med, at pladerne Kid A og Amnesiac fra henholdsvis 2000 og 2001 fylder år. Udgivelsen byder desuden på et nyt album med titlen Kid Amnesiae, der består af tidligere uudgivne indspilninger fra 1999 og 2000.

Kid Amnesiae inkluderer blandt andet nummeret ”Follow Me Around”, som den engelske gruppe delte en video til tidligere denne måned.

LÆS OGSÅ: KLASSIKEREN: Med det 21. århundrede som udstillingsvindue

Lyt til jubilæumsudgivelsen her:

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA