x

Duran Duran til Jelling Musikfestival

Duran Duran til Jelling Musikfestival

"Det er meget få bands, der kan præstere at holde sig så aktuelle og nyskabende efter fire årtiers kunstnerisk virke"

Om et halvt års tid er det - forhåbentlig - ved at være festivalsæson igen, efter to år med aflyste festivaler. Og nu har den jyske Jelling Musikfestival så annonceret deres internationale hovednavn i skikkelse af briske Duran Duran. De optræder på festivalens store scene den 26. maj 2022.

Den navnkundige firserpop-gruppe skulle have optrådt på festivalen allerede i sommeren '20, men kom restriktionerne - ligesom Duran Durans John Taylor faktisk blev smittet af Covid-19 i foråret 2020. Bandet, som har markeret sig med hits som "Hungry Like The Wolf’", "Ordinary World", "Rio", "Girls on Film" og "The Wild Boys", er i øjeblikket aktuelle med albummet Future Past.

LÆS OGSÅ: Forventelig firserfest

"Elegant, spændende og sprællevende", hed det i GAFFA femstjernede anmeldelse af albummet, som også gav anledning til et interview med bandets bassist John Taylor tilbage i oktober. Her fortalte Taylor både om det aktuelle album og så tilbage på gruppens efterhånden 40 år lange karriere.

Det er en entusiastisk festivalleder i Jelling, som i forbindelse med dagens offentliggørelse udtaler i en pressemeddelelse:

 ”Duran Durans nye album strøg ind i toppen af den danske albumhitliste. Det er meget få bands, 
der kan præstere at holde sig så aktuelle og nyskabende efter fire årtiers kunstnerisk virke. Vi har holdt en god dialog med bandets management de seneste to år og har hele tiden drømt om at få lov til at præsentere Duran Duran igen. Derfor er offentliggørelsen en forløsning, og vi glæder os til at opleve bandets kæmpeshow på Store Scene i Jelling", siger Lars Charlie Mortensen. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA