x

Ringsted Festival føjer to navne til programmet - og hæver billetprisen

Ringsted Festival føjer to navne til programmet - og hæver billetprisen

Poul Krebs og Mads Langer har meldt deres ankomst til den sjællandske provinsfestival

Den midtsjællandske Ringsted Festival har føjet to af dansk musik mest folkekære figurer til næste års program, der allerede byder på danske topnavne som D-A-D, Scarlet Pleasure og L.O.C.

16 af de allerede præsenterede kunstnere er genbookninger fra 2020-udgaven af festivalen, som på grund af COVID19-pandemien måtte aflyses. De får nu selskab på plakaten af henholdsvis Poul Krebs og Mads Langer.

37-årige Langer debuterede tilbage i 2006 med albummet Attention Please - og opmærksomhed har han bestemt fået siden, hvor han har etableret sig som et særdeles populært navn herhjemme. 

LÆS OGSÅ: Status for Ringsted Festival 2021: ”Der er håb endnu”

"Jeg har en konstant strøm af musik kørende i mit hoved, fra jeg vågner, til jeg går i seng. Sådan har det været, så længe jeg kan huske tilbage. Musikken har altid været en del af mig, og jeg kniber mig dagligt i armen af taknemmelighed over, at jeg faktisk lever mit liv med min drengedrøm som omdrejningspunktet," udtaler Mads Langer i en pressemeddelelse i forbindelse med bookingen til Ringsted Festival.

Festivalen bliver afviklet den 2.-4. august 2022, og man kan endnu nå at sikre sig en partoutbillet til 1195 kroner lige her. Fra 1. januar 2022 stiger billetten til 1295 kroner.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA