x

Britney verdens berømthed nr. 1

Britney verdens berømthed nr. 1

Britney Spears er verdens berømthed nr. 1 ifølge business-magasinet Forbes. Britney har fået en førsteplads på magasinets seneste Celibrity 100-hitliste. For at gøre sig fortjent til at komme på den liste, skal man både have økonomisk magt og være hyppigt omtalt i alle tænkelige medier – og hov, det blev Britney jo også lige her.

Britney Spears har bl.a. udgivet tre millionsælgende album, spillet hovedrollen i filmen ”Crossroads” og har endnu en film på vej, ligesom hun for nylig har åbnet en restaurant.

Øvrige musiknavne på hitlisten tæller Madonna (nr. 4), U2 (nr. 5), *NSync (nr. 6), Mariah Carey (nr. 7), Jennifer Lopez (nr. 12), Backstreet Boys (nr. 19), Dave Matthews Band (nr. 24 – på en tilsvarende dansk liste ville de nok være lidt længere nede), Elton John (nr. 25), Aerosmith (nr. 44), Eric Clapton (nr. 52) og Ozzy Osbourne (nr. 85).


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA