Nyhed

Ny frontfigur i Rage Against The Machine?

Kun en måned efter at Zack de la Rocha forlod Rage Against The Machine er der godt nyt fra gruppen - måske.

Kun en måned efter at Zack de la Rocha forlod Rage Against The Machine er der godt nyt fra gruppen - måske.

Cypress Hills forsanger B-Real fortæller til Melody Maker i denne uge, at han har talt med RATM om at blive deres nye fronfigur.


"Jeg kan lære "Zacks shit" på et øjeblik", siger han selvsikkert. B-Real mener, at RATM's sag er for vigtig til, at den kan falde på en enkelt mands opbrud. "De er det bedste band i verden", mener han.


Det betyder dog ikke, at B-Real overvejer at opløse Cypress Hill. RATM vil blive noget, han skal gøre ved siden af. Hvis det altså bliver til noget i det hele taget...

Rage Against The Machine udgiver nyt til december. Og det bliver ikke et livealbum som først annonceret, men derimod en opsamling af gamle coverversioner.


Derudover har Zack de la Rocha bebudet sit kommende soloalbum, hvor han allerede nu er i gang med at samarbejde med bl.a. Roni Size og DJ Shadow om nyt materiale.


ANNONCE