På kommende Europaturné
Röyksopp skal opvarme for Moby på dennes Europaturné. Den norske duo fik en email af Moby, hvori der stod at Moby var fan af gruppens album ”Melody A.M.”, og om der var en mulighed for at de ville være opvarmere. Röyksopp gav i foråret en udsolgt og fremragende kocert i Pumpehuset, København, så der er absolut noget at glæde sig til.
Torbjørn Brundtland fra Röyksopp udtaler til Norsk TV2, at gruppen forventer det bliver sjovt, og at de ser det som en mulighed for at få deres musik spredt... I et interview med Norsk TV2 tidligere på året blev Moby spurgt om der var noget musik han kunne lide fra Norge, hvilket han ikke kunne svare på, og til spørgsmålet, om han heller ikke kunne lide Röyksopp, svarede han at han troede de var fra Finland.
Röyksopp er for tiden i gang med at remixe et nummer for Peter Gabriel, der har inviteret dem til sit studio i London.
Den 8. oktober gæster Moby og Röyksopp Danmark.