x

Grøn Koncert aflyst i Vejle

Grøn Koncert aflyst i Vejle

Dagens Grøn Koncert i Vejle er aflyst. Koncertpladsen i Hornstrup Kirkeby er oversvømmet af mudder og vand, og det vil ifølge projektleder Chris Jensen fra arrangøren Muskelsvindfonden være uforsvarligt at gennemføre arrangementet, skriver DR Kanal 94 i Vejle. Chris Jensen lover, at købte billetter refunderes, men hvordan kan han endnu ikke sige. Muskelsvindfonden overvejer i øvrigt at finde en ny koncertplads i Vejle, da der også sidste år var problemer i Hornstrup Kirkeby pga. vejret.

Det er første gang i historien, en Grøn Koncert er blevet aflyst. De to resterende koncerter på turnéen er i morgen og på søndag i hhv. Næstved og København, og de afvikles som planlagt. De optrædende er på den store scene DJ Encore, Safri Duo, Tim Christensen, Big Fat Snake og Simple Minds, mens den mindre Grøn Spot-scene gæstes af Junior Senior, Swan Lee og Superheroes.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA