Billetkøbere kan ikke klage til Forbrugerklagenævnet
Det var Forbrugerstyrelsen, der i sidste uge henvendte sig til Forbrugerrådet med meddelelsen om, at de 9.000 mennesker, der havde købt billet til Wig Wam, kunne klage til Forbrugerklagenævnet.
Nu har Forbrugerstyrelsen trukket den mulighed tilbage på baggrund af en tidligere sag, hvor BilletNet var involveret. Gaffa Online har talt med fuldmægtig Thomas Voigt Lund fra Forbrugerstyrelsen:
Hvordan kan det være, at Forbrugerstyrelsen pludselig skifter mening?
- Den pågældende sag, vi refererer til, er ikke ny, men fra år 2000. Det tager tid at finde gamle sager frem, og denne dukkede først op i løbet af sidste uge. Her klagede forbrugeren over BilletNet, fordi en forestilling ikke levede op til forventningerne. Vi har vurderet sagen om Wig Wam billetterne på baggrund af afgørelsen fra denne sag.
Sagen fra 2000 lyder som en reklamation og ikke en aflysning?
- Det er korrekt. Forbrugeren havde bl.a. købt billet til ét sæde og kom til at sidde på et andet. Men Forbrugerklagenævnets bemærkninger i sagen var generelle, de udtalte, at BilletNets andel alene er et formidlingsansvar.
Der står på billetten, at den kan refunderes i tilfælde af aflysning?
- Jeg synes ikke, at teksten bag på billetterne er væsentlig. I sagen fra 2000 refererede man også til teksten på bagsiden af billetterne. Dengang mente klagenævnet ikke, at BilletNet havde et ansvar på baggrund af bagsideteksten.
Men dengang var der ikke tale om en aflysning – der var tale om en reklamation. To ting som bagsideteksten ganske tydeligt adskiller.
- Forbrugerklagenævnet skelnede også mellem arrangøren og BilletNet. Nævnets bemærkninger i forhold til BilletNet var helt generelle. Derfor er det ligegyldigt, om det er udtalt i forbindelse med en sag om siddepladser eller en aflysning.
Er der ikke forskel på om man udtaler sig generelt med baggrund i en sag om siddepladser eller i en sag om aflysning?
- Det er rigtigt, at nævnets udtalelse var på baggrund af en reklamationssag, men der blev ikke henvist konkret til en reklamation. Det kan der ikke fortolkes mere på.
I skriver, at spørgsmålet om BilletNets ansvar i den aktuelle sag ikke har været prøvet ved domstolene?
- Ja, hvis man ikke er enig med forbrugerklagenævnets afgørelse, så kan man udtage stævning mod den part man klagede over. Domstolene kan så træffe en afgørelse der enten går for eller mod sagsøgeren og dermed også forbrugerklagenævnet. I 90 % af sagerne er domstolenes afgørelse den samme som forbrugerklagenævnets afgørelse.
Skal man gå til forbrugerklagenævnet før man kan gå til domstolene?
- Nej, man skal ikke nødvendigvis gå til forbrugerklagenævnet, før man kan gå til domstolene. Men det koster kun 80 kr. at få sin sag behandlet hos forbrugerklagenævnet. Så det er klart, at hvis folk har muligheden for at få deres sag behandlet, er det her de starter.
Thomas Voigt Lund skelner altså ikke imellem en reklamation og en aflysning. En holdning som betyder, at BilletNet ikke kan stilles til ansvar i Forbrugerklagenævnet.