Nyhed

Johnny Cash indlagt for allergisk reaktion

Udskrevet dagen efter

Johnny Cash blev mandag den 26. indlagt på et hospital i Nashville, som følge af en allergisk reaktion. Den 70- årige country-legendes manager Lou Robin udtalte om grunden til indlæggelsen: ”Det var enten noget medicin eller noget, han spiste.”

Allerede tirsdag efter en overnatning på hospitalet blev Cash udskrevet, dog ikke med nogen forklaring på den allergiske reaktion. Johnny Cash har i de seneste år været stærkt påvirket af et svækket immunforsvar, der blandt andet har medført en sygdom i nervesystemet.


Johnny Cashs nye album ”American IV: The Man Comes Around” udsendes den 5. november.


ANNONCE