Wigwam.gaffa.dk runder 100.000 kr.
Det samlede krav lyder nu på 106.900 kr. Efter kun at have eksisteret i en uge er der allerede 180 personer, som har benyttet sig af GAFFAs Wig Wam-service. Som så mange andre billetkøbere ønsker de erstatning efter forgæves at have købt billetter til det kuldsejlede Wig Wam-arrangement.
Lige nu ser regnskabet således ud:
Fordeling på billettyper: | ||
Rockdag | 288 | 72.000 kr. |
Popdag | 34 | 8.500 kr. |
Partout | 66 | 26.400 kr. |
Samlet | 388 | 106.900 kr. |
GAFFA ønsker at hjælpe de mennesker, der står med en værdiløs billet, med at få deres penge tilbage. Hvis du vil læse mere om GAFFAs service, eller måske ønsker at registrere dig med dit billetkøb, kan du klikke her: GAFFAs service til indehavere af wigwam-billetter
Glemmer du Wig Wam, så husker vi!
- fuld tilfredshed eller pengene tilbage.