Jo, den er god nok. Et hold af palæontologer har for nyligt opkaldt en nyfunden dinosaur-art efter Dire Straits-frontmand Mark Knopfler.
Jo, den er god nok. Et hold af palæontologer har for nyligt opkaldt en nyfunden dinosaur-art efter Dire Straits-frontmand Mark Knopfler. Og der ligger ikke nogle spydige hentydninger i æren. Det var skam fordi holdet havde gået og hørt så meget med den gamle herre under udgravningerne, der fandt sted på Madagaskar.
"Vi ved, at den har de mærkeligste tænder, vi endnu har set på dinosaur", fortæller en af palæontologerne Scott Sampson til Associated Press, "Fortænderne er lange og ender i kroge. De stikker lige fremad, så det sikkert har været lettere at fange fisk, men de har muligvis også været brugt til at spidde insekter eller større dyr med", fortsætter forskeren, der samtidig fortæller, at de regner med, at dyret har været lidt over halvanden meter høj og har vejet omkring 40 kilo. Ta' den, Mark!
Og navnet? Masiakasaurus Knopfleri. Den første del efter Madagaskars ord for ond. Selv er Mark Knopfler selvsagt fornøjet:
- Det passer jo fint, at det er en dinosaur, men jeg er glad for at kunne rapportere, at jeg ikke er den mindste smule ond.