Nyhed

James Hetfield hylder countrylegende

Metallicas frontmand på Waylon Jennings-hyldest

Metallicas frontmand James Hetfield har indspillet Waylon Jennings’ "Don't You Think This Outlaw Bit's Done Got Out Of Hand", til et kommende hyldestalbum for den afdøde countrylegende.

”Første gang jeg mødte Waylon var, da en college-radiostation ønskede at introducere to lovløse fra forskellige musikgenrer. De syntes, det ville være en god idé, hvis jeg interviewede Jennings, og jeg tror, min far hjalp mig med et par af spørgsmålene. Det er sjovt, fordi min far ønskede, at jeg kunne få en signeret cd til ham, og Waylon havde medbragt nogle Metallica-cd’er, som han skulle have signeret til sin søn. Så det var totalt cool. Jeg er meget beæret over at være en del af dette projekt,” skriver Hetfield på Metallicas hjemmeside, hvor der også er billeder fra indspilnings-processen, der afslører, at Hetfield selv har stået for guitar, bas og trommer på sangen.

Albummet udsendes i februar måned, hvilket markerer etårsdagen for Jennings' død af sugersyge-relaterede komplikationer.


Af andre navn på hyldestalbummet kan nævnes Ben Harper, Travis Tritt, Hank Williams Jr., Emmylou Harris, Dwight Yoakam, Kid Rock, John Mellencamp, Brooks & Dunn, George Jones, Kenny Chesney og Jennings’ søns band Stargun.



ANNONCE