x

Absolut Let’s Mega Over Party Ultimate Dance Vol … The Collection

Absolut Let’s Mega Over Party Ultimate Dance Vol … The Collection

Netop, som man troede, at man skulle nå milepælen ”Absolute Music nr. 30” og ”Absolute Dance nr. 38”, må man tro om igen. Der kommer ikke flere absolutte tv-hits. Den danske befolkning har købt næsten 8 millioner ”Absolute”-cd’er siden 1992, men nu er det slut hos Eva Records, der udgiver opsamlingerne.

Til gengæld har EMI Music og Universal Music sammen med Sony Music stiftet Now Music. På det nye selskab skal man til at lave hit-opsamlings-cd’er med navnet ”Now” og undertitlen ”That’s What I Call Music”. Det betyder, at alle nu har muligheden for at starte forfra med ”Now nr. 1”!

Nogle vil måske kende navnet ”Now” fra England og USA, hvor opsamlingen har været udsendt gennem flere år, men bare rolig. De danske opsamlinger bliver tilpasset det danske marked, sådan at vores egne kunstnere også får en chance på enten den ordinære ”Now” eller dens dansable makker ”Now Dance”.

Blandt de uofficielle begrundelser for ”Absolute”-seriens død er, at der ikke var plads til højere angivelsesnummer på ryggen, og der er ingen plastproducenter, der vil tage imod en ordre på at designe større cd-æsker.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA