Se vinderne i Suede-konkurrencen

Brett Anderson og resten af Suede har erkendt, at dét stof, drømme er gjort af, hverken kan indtages eller inhaleres. Det skal komme fra hjertet. Og det gør det på deres nye album "A New Morning", som var ét af samtaleemnerne, da GAFFA mødte et forvandlet band i København

Først drejer han sig til venstre, tager et par skridt fremad og kigger hen mod spejlet foran sig. Derefter drejer han til højre, men bliver ved med at betragte sig selv. Alt foregår i glidende bevægelser, og der er åbenbart en vis tilfredshed med, hvad spejlet viser: Den sorte læderjakke med retrosnit og hvidt rygmærke sidder stramt om den spinkle, men alligevel toptrimmede krop.

Vidste man ikke bedre, skulle man tro, at Brett Anderson var ved at øve sig i at bestige en catwalk. Den slags har den 35-årige Suede-frontfigur nu næppe tænkt sig at kaste sig ud i foreløbig, selv om han garanteret ville gøre sig godt med sin indlysende ekspertise inden for hoftevridninger, krukkerier og flirten fra scenekanten. Lige nu befinder Brett sig dog på et københavnsk luksushotel, hvor han prøver en jakke just indkøbt af bandets britiske makeup-artist, Nicci Welsh, som ivrigt iagttager Bretts skamløse poseringer. Brett er tilfreds, men han har samtidig et glimt i øjet, som røber, at der gemmer sig noget bag den karismatiske sangers brede smil og kridhvide tænder.

Hvad siger du, Mat? Er den ikke cool?, spørger Brett og ser over på barndomskammeraten og bassisten Mat Osman, der udmærket forstår det blik, Brett sender: Det er nu, Mat skal nikke bekræftende. Så det gør han. Brett kigger over på Nicci og takker ja - han vil skam gerne have læderjakken med hjem til London. Men Nicci har også bemærket Bretts skjulte dagsorden og påpeger høfligt, men bestemt, at ”hvis du bare har tænkt dig at forære den til en ven, når du kommer tilbage til London, så kan du godt glemme det.”

Ups. Brett er afsløret og rækker hurtigt jakken tilbage til Nicci, men hans nu endnu mere smørrede grin viser, at han bestemt ikke har dårlig samvittighed, men blot opfatter hele optrinet som lidt af et show-off. Som han selv udtrykker det et par minutter senere: - Havde det været for tre år siden, ville jeg have beholdt jakken for sjovs skyld og givet den til en kammerat 14 dage senere - ganske enkelt for at udnytte min position som popstjerne.

Brett Anderson har med andre ord undergået visse forandringer i løbet af de tre år, der er gået siden Suedes forrige album, "Head Music", og deres splinternye, femte opus, "A New Morning". Og forandringerne gælder vel at mærke ikke bare hans forhold til læderjakker, men simpelthen hele hans livsstil. Ja, faktisk hele bandets livsstil.

Sammenbrud
Lige siden den ti år gamle debutsingle, "The Drowners", har Suede været storforbrugere af alverdens medikamenter, og det har de aldrig lagt skjul på. Lige fra bevidst tvetydige sangtitler som "Heroine" og "The Chemistry Between Us" til udtalelser om det velgørende ved euforiserende stoffer i provokerende interview, som den sensationsliderlige britiske presse har labbet i sig. ”Coke er godt til sex”, ”det er genialt at høre musik på ecstasy” og ”det er bedre at tage stoffer end at drikke, for så har du det bedre dagen efter” - alle udødelige citater fra Anderson. Men nu er det slut: Suede er clean - eller det, der ligner - og Brett siger rent ud, at ”jeg er blevet et lykkeligere menneske. Mit liv på hyperspeed er et overstået kapitel. Jeg er endda kommet i god form!”

- Man begynder at tage stoffer, fordi man gerne vil have det godt. Så enkelt er dét. Og på et tidspunkt har man det ikke godt længere. Så enkelt er dét også. Det var det, der skete for os, fastslår Brett tørt og konstaterende.

Siden "Head Music" har Suede måttet tage afsked med keyboardisten Neil Codling, som på grund af overanstrengelse fik et sammenbrud på Suedes turné i Australien i efteråret 2000 og trak sig helt ud et halvt år efter, fordi han efter ellers at have været i bedring pludselig fik et tilbagefald og var ved at gå helt ned. Hverken Brett eller Mat har tydeligvis lyst til at tale om det, men indrømmer da, at ”det fik dem til at overveje nogle ting omkring både bandet og dem selv.” Brett insisterer dog på, at ”det var mange forskellige elementer, som førte til det, der er sket med vores livsstil i løbet af de seneste år. Både bandet og jeg selv er jo gået ind i et nyt stadium.”

Forandringerne omkring både Brett og Suede er da også foregået over en længere periode. Først startede Anderson med at give de kritikere ret, der havde brokket sig højlydt over, at han gentog sig selv på "Head Music". Derefter flyttede han fra det hektiske London ud til sit nyerhvervede landsted i det fredsommelige naturområde ved Croydon (lidt i lighed med, da han flyttede i kloster for at skrive teksterne til Suedes otte år gamle hovedværk "Dog Man Star"). Han isolerede sig totalt, levede uden telefon og tv, ”begravede” sig i litteratur og forfattede de første tekster til "A New Morning".

- Uha, nu begynder det at lyde, som om jeg er gået hen og blevet kedelig, smågriner Brett, men skynder sig at tilføje: - Det er bestemt ikke tilfældet. I gamle dage undgik jeg bevidst litteratur, fordi jeg var skrækslagen for, at litteraturen ville spolere mit rene sprog. Jeg ville ikke være en kønsløs sekretær, der klaprede på en skrivemaskine. Men nu har jeg jo fundet ud af, at det ikke nødvendigvis behøver ende på den måde, og jeg læser som en besat nu. Jeg læser som en motherfucker. I et af de nye numre, "Obsessions", refererer jeg til Bret Easton Ellis, men min favoritforfatter er Albert Camus.

- Egentlig siger min paranoia over for litteratur jo bare alt om, hvor langt ude, jeg engang har været. Jeg var så bange for, at min tankegang skulle inficeres af alt muligt, men ærlig talt har jeg vist haft en hysterisk tendens til at pumpe alt op til pretentiøse højder. Både kærlighed og musik er jo i virkeligheden meget basale følelser, siger Brett, som dog indrømmer, at han begik en brøler, da han forrige år gik så langt som til at få afbleget sit hår (”det så herrens ud,” sukker han med et hovedrystende grin). Det var dog et åbenlyst tegn på, at Brett følte forandringerne komme. Og nød det i fulde drag.

Producer-problemer
Faktisk nød Brett så meget at være væk fra storbyen, at han fik overtalt de andre til at tage til Island i en periode og arbejde videre på det materiale, som gradvist blev bygget op. På Island samarbejdede bandet kort med Sigur Rós-produceren Ken Thomas, som dog skulle vise sig at være den første i en række forliste forsøg på at finde den perfekte producer. - Magien manglede, forklarer Mat, men kreativiteten fejlede til gengæld intet, og bandet syslede med vidt forskellige koncepter omkring det kommende album - ”vi overvejede både at lave ren akustisk pop og en elektronisk folk-plade.”

"A New Morning" blev nu ingen af delene. Efter også at have rundet den tidligere Beck-producer Tony Hoffer endte Suede med at smutte i studiet med Stephen Street, som især er kendt for sit samarbejde med The Smiths og Blur, og med Street bag mixerpulten var der fornyet fokus. Åbningsnummeret "Positivity" blev skrevet på sølle tre timer, og Brett beskriver det som ”et af de magiske momenter i et band, hvor alt smelter sammen på smukkeste vis.”

- Den slags øjeblikke er selvfølgelig resultatet af, at både jeg og resten af bandet er dedikeret til musikken på en anden måde end før. Hvert eneste moment i musikken er vigtigt for mig nu. Hvert eneste moment i mit liv er vigtigt nu. Jeg har genopdaget både mig selv og musikken, proklamerer Brett, der på ét punkt ikke har ændret sig: Han er stadig ekstremt snakkesalig, velformuleret og energisk - også når han forklarer den nye albumtitel:

- Det er ikke så underligt, hvis "A New Morning" lyder som et religiøst citat - de sidste par år har vitterligt føltes som lidt af en åbenbaring. Vi har valgt at se livet fra et nyt perspektiv. 90’erne har vi stort set brugt på en vanvittigt eksalteret søgen efter succes, berømmelse, penge og al den slags. Selvfølgelig var musikken udgangspunktet, men det hele handlede alligevel om at forbruge, nyde og dyrke livet på overdrevet. For mig handler denne plade om at have en helt anden indstilling til livet: Livet er noget småt, skrøbeligt og helt igennem enestående. Noget, man skal passe på. Den nye plade er simpelthen mere intim, menneskelig og meget mere ærlig.

Det skal nu ikke opfattes som om, Brett nu tager afstand til sit karakteristiske tekstunivers befolket af storbyens triste skæbner. Tværtimod. - Jeg har stadig stor sympati for folk, som er ladt i stikken af systemet og politikerne, og det vil jeg blive ved med at have, understreger han og tilføjer, at ”det i høj grad er min selvforståelse, der har ændret sig på det seneste - ikke mit verdenssyn.”

Osman nikker billigende ved Bretts side og tilføjer med slet skjult hentydning til titlen "Dog Man Star", at ”er du født i en svinesti, har du så meget at opnå, så meget at flygte fra” - både Brett og Osman stammer fra den uglamourøse London-forstad Hayward’s Heath.

- Vores sange har altid handlet om ordinære mennesker, der opnår ekstraordinære ting, og sådan synes jeg også, vi har været som band. Man kan sagtens være noget særligt, selv om man kommer fra det rene ingenting, og det har vi holdt fast i, selv om vi personligt har kørt det for langt ud i ekstremerne. Vi er stadig meget ægte mennesker, der har levet meget ægte liv, og vores sange handler stadig om meget ægte følelser, pointerer Brett.

- Vi vil altid kæmpe for alle de folk, der prøver at klare sig imod alle odds, og som prøver at fastholde stoltheden i modgang og frustration. Nu har vi bare selv mere overskud, passion og energi til at kæmpe kampen. Nu kan vi for alvor gøre det med et åbent hjerte.

Nu har du muligheden for at vinde Suedes nye og femte studiealbum i en limited edition-udgave med to bonusnumre. Alt du skal gøre er at svarer på følgende:

Produceren af ”A New Morning”, Stephen Street har før bl.a. produceret for:

David Bowie
Placebo
The Cranberries

Vinderne er fundet og er:

Mia Lund
2300 København N.

Theo Lyberth
2650 Hvidovre

Michael Tranekjer
2500 Valby

Anne Nørholm Simonsen
9900 Frederikshavn

Heidi Jensen
2720 Vanløse