x

Demonstration mod Ian Brown

Demonstration mod Ian Brown

12 protesterende mennesker klædt ud som aber er, hvad Ian Brown har fået ud af at sætte sit feriehjem til salg. Sagen er den, at Ian Brown har beslutte sig for at sælge sit feriehjem i en lille landsby i Nord-Wales for den nette sum af 150.000 pund.

12 af beboerne i landsbyen har klædt sig ud som aber (Browns tilnavn er King Monkey) og protesterer over den høje pris. En af dem udtaler til den britiske presse: ”Et normalt hus her sælges for cirka 50.000 pund, og den normale årsløn ligger på omkring 12.000 pund. Og ved at ville sælge huset til så høj en pris er Ian Brown skyld i, at huset helt sikkert bliver solgt til en tilflytter. Og dette er destruktivt over for det lokale samfund, sproget og vores kultur.”

De 12 udklædte demonstranter har valgt at fremstå som anonyme, men hævder dog at være musikere fra flere walisiske grupper.

Ian Brown har endnu ikke kommenteret denne ”Unfinished Monkey Business”.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA