Nyhed

Suede propper ny single-udgivelse

Med 5 B-sider

Suedes anden single fra deres seneste album ”A New Morning” bliver sangen ”Obsessions”. Singlen udsendes i flere formater den 18. november og indeholder i alt disse fem B-sider: ”Cool Thing”, Rainy Day Girl”, "Hard Candy”, ”ABC Song” og ”Instant Sunshine”. Sidstnævnte sangtitel var på et tidspunkt i tilblivelsesprocessen af det nye album dets titel.

I øvrigt kan det nævnes, at Suede søgte entusiastiske fans på deres hjemmeside til musikvideoen til ”Obsessions”, der blev optaget i Islington i det nordlige London den 5. oktober. Ud over at opføre sig som et normalt publikum skulle de fremmødte fans også fortælle til kameraet, hvad deres obsession (besættelse) var. Endvidere blev de bedt om at tage en genstand med, der repræsenterede denne besættelse, og dette kunne ifølge Suedes hjemmeside være alt lige fra en chokolade-bar til en Marilyn Manson-effekt i naturlig størrelse.

Husk i øvrigt GAFFA.dks Suede-konkurrence, hvor du har muligheden for at vinde ”A New Morning” i en limited edition-udgave. Se mere i konkurrence-sektionen.

ANNONCE