Nyhed

Vinderne af limited edition Foo Fighters-album fundet

Se her og læs interview med Dave Grohl

Der skal mere end en død guitarhelgen og en stridslysten rockenke til at slå Dave Grohl i gulvet. 90’ernes bedste trommeslager satte strøm til spaden, skreg i mikrofonen og dokumenterer nu på fjerde udspil, hvilken kaliber en ægte Foo Fighter er støbt af.

Hverken Kurt Cobains selvmord eller Courtney Loves efterfølgende retslige forsøg på at tilrane sig enerettigheder over Nirvanas bagkatalog har fået Dave Grohl ned med nakken.
Specielt blandt musikere er Dave Grohl anerkendt som en trommeslager i særklasse, der havde en uvurderlig andel i Nirvanas gennemslagskraft, hvilket bl.a. Nevermind-producer og Garbage- arkitekt Butch Vig tidligere har bekræftet over for GAFFA.
Fem måneder efter Broder Kurts endeligt foldede Grohl sig - i bedste Lenny Kravitz-stil - ud som multimusiker og indspillede på 12 dage rub og stub af det album, som i 1995 blev udgivet under navnet Foo Fighters.
Syv år senere i Paris møder GAFFA samme Grohl. En særdeles venlig, levende og synligt intelligent mand. Anledningen er den snarlige udgivelse af Foo Fighters fjerde udspil One by One. Et album, Grohl havde været den sidste til at forudsige.
- Jeg havde aldrig forudset, at jeg ville udsende en plade i 1995, og det er fandeme sikkert, at jeg aldrig havde forestillet mig at udsende den fjerde i 2002. Det overrasker mig, at det har holdt så længe. Det har aldrig været en karriere-ambition, jeg havde bare lyst til at lave noget andet, at have det sjovt. Næste gang jeg er med i et band, er jeg måske trombonist eller sanger uden guitar. Det skal være sjovt at spille musik, det er hovedsagen.
At Grohl kastede sig over guitaren efter Nirvana, var dog ikke som grebet ud af den blå luft. Faktisk havde han aldrig rigtigt sluppet spaden siden teenageårene.
- Mit første instrument var guitaren. Jeg begyndte først at spille trommer som 16-årig, da trommeslageren i et af mine bands ikke var videre god. Da bandet gik i opløsning, hev jeg guitaren frem igen, men min søster overtalte mig til at fortsætte som trommeslager. Men sideløbende har jeg indspillet mine egne sange, sådan mest for sjov. Jeg havde aldrig forestillet mig at noget som dette ville ske.

Hvilket soundtrack har Dave Grohl ikke bidraget med noget til ?
= "Scream"


Vinderne af Foo Fighters’ nye album "One By One" i en limited edition-udgave med bonus-dvd er:

Per Geckler Møller
8250 Egå

Roberto Trifiletti
3700 Rønne


Kasper Ganer-Tolsøe
2000 Frederiksberg

ANNONCE