x

Massive Attack-album udkommer 10. februar

Massive Attack-album udkommer 10. februar

Nyhederne om Massive Attacks kommende, fjerde album er blevet til en hel føljeton med utallige udskydelser, men nu skulle det altså være helt sikkert: 10. februar - med en understregelse fra pladeselskabet Virgin, som skriver ”ikke før eller senere.”

Det nye album har endnu ikke nogen titel, men det ligger fast, at Sinéad O’Connors helt specielle vokal vil være at finde på i hvert fald et par af numrene på den nye plade. Derudover vil Horace Andy også bidrage med sin stemme, nøjagtigt som på gruppens tre første album.

Som tidligere nævnt her i nyhedssektionen bliver det kommende album uden Massive Attack-medstifteren Daddy G og dermed med 3-D som eneste oprindelige medlem.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA