x

Flere detaljer om nyt Massive Attack-album

Flere detaljer om nyt Massive Attack-album

Massive Attacks Robert Del Naja alias 3-D har offentliggjort titlen på Massive Attacks kommende, fjerde album, der udsendes den 10. februar og bliver opfølgeren til 1998-albummet "Mezzanine". Titlen er ”100th Window”, hvilket ifølge Del Naja er en reference til internettets trussel mod privatlivets fred. Del Naja har hentet titelinspiration i en bog af Charles Jennings og Lori Fener.

”100th Window” byder ud over tidligere omtalte samarbejder med Sinéad O’ Connor og Horace Andy også på et nyt med Damon Albarn.

Tracklisten ser således ud:

”Future Proof”
”What Your Soul Sings”
”Everywhen”
”Special Cases” (første single)
”Butterfly Caught”
”A Prayer For England”
”Small Time Shot Away”
”Name Taken”
”Antistar”

Ud over de sidste færdiggørelser af albumet er Del Naja også gået i gang med det næste album, der forventes ude inden et år, og på dette er der samarbejder med Mos Def og Tom Waits.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA